Hostname: page-component-848d4c4894-wg55d Total loading time: 0 Render date: 2024-05-04T17:59:42.277Z Has data issue: false hasContentIssue false
  • English
  • Français

Subjekt—Sobjekt? Eine Diskussion der Subjektsdefinition im Dänischen

Published online by Cambridge University Press:  22 December 2008

Lisbeth Falster Jakobsen  and
Jørgen Olsen
Lisbeth Falster Jakobsen
Affiliation:
Københavns universitet, Institut for germansk filologi, Njalsgade 80, DK 2300 København S, Denmark.
Jørgen Olsen
Affiliation:
Københavns universitet, Institut for germansk filologi, Njalsgade 80, DK 2300 København S, Denmark.
Get access

Abstract

Through a critical exposition of the essential literature on the concept of “subject” in Danish it is demonstrated that the subject properties which are put forward there — and which are related to different levels of description: phonology, morphology, syntax, semantics — are mutually incongruous. We argue that it is only possible to define the subject as a collection of features drawn from several levels. On the basis of the feature collection which we postulate the problem “subject as sentence constituent” is incorporated into the valency model, and in this connection a distinction is made between the abstract valency-conditioned entity and its realization in given sentence patterns. Sentence constituents are entities which can be defined only for sentence patterns.

Type
Research Article
Information
Nordic Journal of Linguistics , Volume 7 , Issue 1 , June 1984 , pp. 1 - 40
Copyright
Copyright © Cambridge University Press 1984

Access options

Get access to the full version of this content by using one of the access options below. (Log in options will check for institutional or personal access. Content may require purchase if you do not have access.)

References

BIBLIOGRAPHIE

Andresen, H. 1973. Ein methodischer Vorschlag zur Unterscheidung von Ergänzung und Angabe im Rahmen der Valenztheorie. Deutsche Sprache 1, 49–63.Google Scholar
Brockhaus, K. 1969. Subjekt und Prädikat in Grammatik und Logik. Linguistische Berichte 1, 19–26.Google Scholar
Byskov, J. 1907. Bestemmelse af Grundleddet i Sætninger af Formen Navneord + uselvstændigt Udsagnsord + Navneord. Danske Studier, 231–235.Google Scholar
Byskov, J. 1912. Om nogle Sætninger med der som foreløbigt Grundled. Danske Studier, 135–138.Google Scholar
Byskov, J. 1914. Om Begrebet Grundled. Danske Studier, 129–144.Google Scholar
Diderichsen, P. 1936/1937. Über das unpersönliche und das relative der im Dänischen. Bull, du Cercle Lingv. de Copenhague III, 19–22.Google Scholar
Diderichsen, P. 1945. Dansk sætningsanalyse. Dens formål og metode. Meddelelser fra Dansklærerforeningen 145.1, 6–8.Google Scholar
Diderichsen, P. 1946. Elementær Dansk Grammatik. København.Google Scholar
Diderichsen, P. 1952. De tre hovedarter af grammatisk forbindelse. Festskrift til L.L. Hammerich 31.VII.1952, 89–104.Google Scholar
Diderichsen, P. 1962. Kaos i Grammatikken? Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1962, 1.Google Scholar
Diderichsen, P. 1965. Modersmål og Grammatik. Meddelelser fra Dansklærerforeningen 1965.3, 150–166.Google Scholar
Diderichsen, P. 1966 3. Elementær Dansk Grammatik. København.Google Scholar
Diderichsen, P. 1966. Helhed og Struktur. København.Google Scholar
DUDEN 1973. Grammatik der deutschen Gegenwartssprache, 3. Mannheim.Google Scholar
Engel, U. 1970. Die deutschen Satzbaupläne. Wirkendes Wort 20, 361–392.Google Scholar
Engel, U. 1971. Bemerkungen zur Dependenzgrammatik. In Moser, Hugo (Hrsg.) 1971: Neue Grammatiktheorien und ihre Anwendung auf das heutige Deutsch (=Sprache der Gegenwart 20). Düsseldorf.Google Scholar
Engel, U. & Schumacher, H. 1976. Kleines Valenzlexikon deutscher Verben. Tübingen.Google Scholar
Fabricius-Hansen, C., Jakobsen, L. F. & Olsen, J. 1981. Die Satzbaupläne im Deutschen und Dänischen. 1. Vorüberlegungen. KONTRA 4. København.Google Scholar
Fillmore, C. J. 1968. The Case for Case. In: Bach, E. und Harms, R. T. (Hrsg.) 1968: Universals in Linguistic Theory. New York, 1–88.Google Scholar
Gumsekull, W. 1982. Dativsubjekt? Beiträge zur deutschen und schwedischen Grammatik 1. Uppsala.Google Scholar
Hammerich, L. L. 1930. Nexus. Subjekt und Objekt, Aktiv und Passiv. In: A Grammatical Miscellany, Jespersen. København, 299–318.Google Scholar
Hansen, E. 1964 2, Sprogiagttagelse. København.Google Scholar
Hansen, E. 1977. Dæmonernes Port. København.Google Scholar
Hansen, G., Hansen, P. M. & Lorentzen, R. 1963. Sproglære for Seminarierne. København.Google Scholar
Hansen, A. 1933. Sætningen og dens Led i moderne Dansk. København.Google Scholar
Hansen, A. 1958. Om Brugen af Ordet “subjekt”. Danske Studier, 120–121.Google Scholar
Hansen, A. 1967. Moderne Dansk 1–3. København.Google Scholar
Helbig, G. & Schenkel, W. 1973. Wörterbuch zur Valenz und Distribution deutscher Verben. Leipzig.Google Scholar
Helbig, G. 1978. Bemerkungen zum Begriff des Subjekts. Deutsch als Fremdsprache 5, 297–301.Google Scholar
Hjelmslev, L. 1966. Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse. København.Google Scholar
Jakobsen, L. F. & Olsen, J. 1979. Über die attributiven Relativsätze im Dänischen und Deutschen. Eine kontrastive Analyse. KONTRA 3. København.Google Scholar
Jakobsen, L. F. & Olsen, J. 1980a. Zu den Techniken der syntaktischen Analyse. Kopenhagener Beiträge zur germanistischen Linguistik. Sonderband 1, 213–227.Google Scholar
Jakobsen, L. F. & Olsen, J. 1980b. Zur Technik der kontrastiven Beschreibung, dargestellt an dt. ‘es’ und dän. ‘det’/‘der’. Kopenhagener Beiträge zur germanistischen Linguistik 16, 92–180.Google Scholar
Jelby, O. 1979. Peter Jørgensens Grammatiktheorie. Kopenhagener Beiträge zur germanistischen Linguistik 15, 1–41.Google Scholar
Jespersen, O. 1921. De to Hovedarter av grammattiske Forbindelser. Det Kgl. Da. Videnskabernes Selskab, Hist. Fil. Meddelelser IV, 3. København.Google Scholar
Jespersen, O. 1943. Det lille danske ‘der’. Memoriam Kr. Sandfeld. København, 101–111.Google Scholar
Jespersen, O. 1968 10. The Philosophy of Grammar. London.Google Scholar
Jespersen, O. 1969 2. Analytic Syntax. New York.Google Scholar
Johansen, H. 1928. Om Adverbiets Plads. Danske Studier, 77–89.Google Scholar
Johansen, H. 1957. Om den traditionelle Brug af Ordet “Subjekt”. Danske Studier, 9–40.Google Scholar
Harms, Larsen P. 1971. Infinitiv og Ledsætning som Subjekt i moderne Dansk. NYS 3. København.Google Scholar
Lyons, J. 1977. Semantics 2. Cambridge, 500ff.Google Scholar
Margarjan, A. A. 1978. Zum Problem des grammatischen Subjekts in der Deutschen Gegenwartssprache. Deutsch als Fremdsprache 5, 291–297.Google Scholar
Martinet, A. 1972. Should We Drop the Notion of “Subject”? Canadian Journal of Linguistics 17.2.Google Scholar
Mikkelsen, K. 1902. Om det ny System i den danske Sproglære. København.Google Scholar
Mikkelsen, K. 1975 2. Dansk Ordføjningslære. København.Google Scholar
Nordentoft, A. M. 1977 3. Hovedtræk af dansk Grammatik. København.Google Scholar
Paul, H. 1970 8. Prinzipien der Sprachgeschichte. Tübingen.Google Scholar
Rehling, E. 1951. Det danske Sprog. København.Google Scholar
Reis, M. 1982. Zum Subjektbegriff im Deutschen. In: Abraham, Werner (Hrsg.): Satzglieder im Deutschen (=Studien zur deutschen Grammatik, Band 15) Tübingen, 171–211.Google Scholar
Rosengren, I. 1970. Zur Valenz des deutschen Verbs. Moderna Språk 64, 45–58.Google Scholar
Ruus, H. 1974. Forsøg med datamatisk sætningsanalyse af moderne dansk. SAML 1, 33–41.Google Scholar
Ruus, H. 1979. Sproglig Betydningsanalyse. Semantiske roller i tekster. NYS 10/11, 161–197. København.Google Scholar
Vater, H. 1973. Dänische Subjekt- und Objektsätze. Eine generative Studie (= Linguistische Arbeiten 3). Tübingen.Google Scholar
Wiwel, H. G. 1901. Synspunkter for Dansk Sproglære. København.Google Scholar